Kranio Sakral Terapi

Kranio Sakral Terapi (KST) kan forbedre Kranio- Sakral systemets funktion.

Kranio Sakral systemet består af knoglerne i kraniet, ansigtet og korsbenet (sacrum), membranerne som holder hjernen på plads i forhold til kranieknoglerne og væsken (cerebrospinalvæsken), som cirkulerer omkring hjernen.
Denne væske er nødvendig for at hjernecellerne kan optage næring og udskille affaldstoffer. Cerebrospinalvæsken virker også som en hydraulisk støddæmper, der beskytter hjernen ved fx. et slag på kraniet.

Formålet med Kranio Sakral Terapi (KST) behandlingen er at frigøre spændingerne i leddene i mellem knoglerne samt at afspænde de stærke membraner som fysisk støtter og holder hjernen og rygmarvens nerver på plads -og at forbedre hjernevæsken og blodcirkulationen.

Det er nødvendigt for hjernens funktion at Kranio-Sakral systemet fungerer optimalt.

Kranio Sakral Terapi (KST) er en del af osteopatien, som tager udgangspunkt i den Kranio Sakrale puls. Den Kranio Sakrale puls er den rytme hvormed cerebrospinalvæsken pumpes rundt omkring hjerne og rygmarv.